Kæmpe ældreboom giver Københavns Kommune grå hår. Men Werner Schrams plejehjem i Valby rummer måske en del af løsningen

Cigaretten ryger fra askebægeret på stuebordet. På den store fladskærm taler eksperterne om, at Jonas Vingegaard reelt ikke har flere muligheder tilbage for at slå Tadej Pogacar i årets Tour de France. I sofaen overfor sidder barnebarnet, der er på besøg. Og på væggen ved siden af fjernsynet hænger et sort-hvidt fotografi, der siger mere end 1.000 ord. Set fra Werner Schrams stol i den toværelses lejlighed på Valby Friplejehjem er alt, præcis som han vil have det. Tilmed i den københavnske bydel, hvor han har levet hele sit liv. »Man bestemmer selv, hvad man vil være med til. I det hele taget er man ikke tvunget til at deltage i noget. Det er man ikke. Det bestemmer man selv. Det synes jeg er godt,« siger han. Han har boet her, siden han for to år siden mistede sin hustru. »Det tog på mig, og de sagde, at jeg ikke var helt mig selv, og det var jeg nok heller ikke. For jeg kan huske meget nu, men lige da jeg kom herud, kunne jeg faktisk ikke huske noget. Så det tog hårdt på mig,« fortæller han. Til januar fylder Werner Schram 80 år. Det gør ham til en del af et begyndende ældreboom, som samtidig kan blive en udfordring for mange kommuner i de kommende år. Ikke mindst i København. I løbet af de kommende 25 år vil andelen af borgere fra 80 år og opefter i København stige fra 15.320 i 2024 til 36.206. Det viser en ny analyse fra Dansk Erhverv. Det svarer til en i dansk sammenhæng rekordstor stigning på 136,3 procent i antallet af ældre borgere i Københavns Kommune. Til sammenligning ventes antallet af ældre fra 80 år og opefter på landsplan at stige med 92,3 procent i samme periode. »Det er vagt i gevær. Der er hejst et kæmpe advarselsflag, fordi det hele bryder sammen, hvis man ikke gør noget nu. København er under et særligt pres,« siger administrerende direktør i Dansk Erhverv Brian Mikkelsen. Ifølge prognoserne vil København komme til at mangle tusindvis af plejeboliger til ældre, og udgifterne hertil er enorme. Og hvad værre er, halter byggeriet af boligerne gevaldigt. Men en af løsningerne på udfordringen kan man ifølge Brian Mikkelsen finde hjemme hos Werner Schram i Valby. Byggeriet er gået i stå Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune satte i foråret præcise tal på, hvor stor en udfordring kommunen står med frem mod 2044. Kommunens demografiprognose viser et behov for at opføre 3.465 plejeboliger i årene 2025-20244. Det ventes at koste kommunen 3,6 milliarder kroner i engangsomkostninger og 293 millioner kroner yderligere i leje af servicearealer. Hvert år. Men her stopper kvalerne ikke. I notatet svarer kommunen, at »selvom behovet for plejeboliger er markant«, er byggeriet af dem »på det nærmeste stoppet«. De almene boligselskaber kan nemlig ikke bygge dem til den fastsatte maksimumpris i København, lyder det. Derfor er der kun to plejehjem under opførelse og yderligere ét planlagt i Københavns Kommune. »Der skal altså bruges mange, mange flere, og det kræver et langt tættere samarbejde mellem det offentlige og private aktører, så vi får løftet kapaciteten,« konstaterer Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv. Han hæfter sig ved, at seks ud af ti af de 60-69-årige i den nye analyse svarer, at de er bekymrede for, om de kan få en plejeboligplads den dag, de får behov for det: »Det kan man ikke være bekendt at byde en generation, der har arbejdet og bidraget til det danske samfund i de sidste 40-50 år«. På den baggrund foreslår han, at alle relevante parter på området udviser rettidig omhu, sætter sig sammen nu og tager en debat om, hvordan man får løst udfordringen, både i København og i resten af landet. Selv vil Brian Mikkelsen blandt andet byde ind med det, de kan på Valby Friplejehjem. Fredagsbar og arbejdsgivere på stuerne Ude på den anden side af Werner Schrams hoveddør runger høje diskorytmer. Følger man lyden, kommer man gennem gangen med de mange forskellige farver, der skal hjælpe de ældre og i nogle tilfælde demente beboere med at finde hjem til deres egen bolig. Man passerer døren ud til den grønne gårdhave, hvor blomsterne står i flor, og træningslokalet, hvor den tidligere murer Werner Schram holder kroppen i gang. Inden man til sidst ender i den store fællessal i den tidligere fabriksbygning, hvor to ansatte står ved en lille rullevogn og mikser drinks til en række af de i alt 48 ældre beboere, der sidder rundt om bordet i fredagsbaren. Forstander Mette Færch Jessen har kontor med dør ud til fællessalen. I dagens anledning har hun fået besøg af Christiane Dahlerup, der er administrerende direktør i Danske Diakonhjem, som både administrerer og driver en lang række plejehjem rundt om i landet. 26 af dem – herunder Valby Friplejehjem – er friplejehjem. Når forstanderen skal sætte ord på, hvad den største forskel på kommunale plejehjem og friplejehjem er, lyder det: »Friplejehjem er et hjem, hvor vi har vendt hele strukturen på hovedet. Vi skal ikke tilfredsstille et politisk lag eller et politisk projekt. Vores arbejdsgivere sidder ude på stuerne.« Men der er flere grunde til, at friplejehjem bliver fremhævet af Brian Mikkelsen som en del af løsningen på at skaffe tag over hovedet til fremtidens ældre. Friplejehjem er eksempelvis ikke underlagt de samme regler for, hvor meget de må koste at bygge, som de kommunale plejehjem er. Kommunens udgifter til friplejehjemmene er til gengæld på niveau med de kommunale tilbud. Beboerne har derudover en mulighed, som de ikke har på kommunale plejehjem, for at tilkøbe en række ydelser, Mere konkret sætter ledelsen i Danske Diakonhjem tydelige rammer for forstanderne, og driver den enkelte forstander sit hjem inden for disse rammer, blander ledelsen sig ikke i den daglige drift, argumenterer administrerende direktør Christiane Dahlerup. »Mette skal som forstander kun bruge tid på én ting, og det er at skabe et godt arbejdsmiljø og et godt bomiljø her på Valby Friplejehjem,« forklarer hun. Direktøren vurderer dog ikke, at behovet for plejeboliger bliver så stort, som prognoserne viser. Nye boligformer mindsker behovet I fjor købte Mette Færch Jessen 90 julegaver til ansatte på Valby Friplejehjem. Deres jobtitler er social- og sundhedsassistenter samt hjælpere, sygeplejersker og ergo- og fysioterapeuter. Det vidner om, at beboerne er plejekrævende i forskellig grad. I de snart 15 år, forstanderen har været leder i plejesektoren, har hun oplevet, at der skal mere til, før kommunen visiterer borgerne. Derfor er de dårligere nu, når de kommer ind, end de var før i tiden. Med faste strukturer, medicin og ordentlig mad på faste tidspunkter oplever hun, at flere får det bedre, når de flytter på plejehjem. »Men jeg har aldrig været med til at flytte én ud i eget hjem igen,« siger hun. Beboerne på plejehjem vil kun blive mere plejekrævende i de kommende år, forudser hendes chef, Christiane Dahlerup, fordi det kun bliver de svageste, der får plads. Omvendt vurderer den administrerende direktør ikke, at behovet for plejeboliger bliver så stort, som Københavns Kommune og Dansk Erhverv estimerer nu. De, der fejrer 80-års fødselsdag i de kommende år, lever sundere end generationen før dem. De ældre bliver også rigere, det giver flere muligheder, og mange ældre ønsker at blive boende længst muligt i eget hjem. »Mange vil ikke have lyst til at komme på plejehjem, fordi man skal være sammen med mennesker, der har det meget dårligt,« siger hun. I stedet ser hun, at behovet for en mellemting mellem eget parcelhus og plejehjem – som seniorbofællesskaber – vil stige kraftigt. Det samme gør Helle Jønch. Det holistiske boligmarked i København Som medlem af Sundheds- og Omsorgsudvalget i Københavns Kommune var det løsgænger Helle Jønch, der bad forvaltningen om prognosen for, hvad det vil koste at dække behovet for plejeboliger i fremtiden. Hun mener, at fremtidsudsigterne kalder på flere løsninger. Både private og offentlige. »Vi er nødt til at sætte loftet op for, hvad man må bygge for,« siger hun og uddyber: »Og vi skal finde ud af, hvordan man kan bruge den boligmasse, vi har, til at lave plejeboliger.« Derudover skal man have en mere holistisk tilgang til boligmarkedet i København, for det kan være med til at skabe større bevægelse og slå flere fluer med ét smæk, mener hun. Hvis man lykkes med at bygge flere nye typer af boliger, hvor de ældre kan bo, inden de flytter på plejehjem, så vil det frigøre de parcelhuse og lejligheder, de hidtil har boet i. Det vil skabe plads til børnefamilierne og så fremdeles. »Min interesse er, hvordan man kan lave de her fællesskaber, som de ældre har lyst til at flytte ind i. Hvor de både kan hjælpe hinanden mere, og at man centrerer behovet for pleje, uden at det er en plejebolig,« siger hun. Berlingske har også forsøgt at få en kommentar fra sundheds- og omsorgsborgmester i Københavns Kommune Sisse Marie Welling (SF), men det har ikke været muligt. SOSU-skoler i Indien og stolthed ved faget Werner Schram er ikke til fredagsbar, fordi han ikke drikker alkohol, som han siger. Til gengæld deltager han i fællesskabet på mange andre måder. Han spiser de fleste af sine måltider med de andre. Og han tager på ture med de andre. »Det betyder faktisk meget. Man er ikke ensom, vel? På samme måde som man var før. Der boede jeg jo i hus og var helt alene. Det var ikke godt,« siger han Men det er ikke kun de øvrige beboere, han har glæde af, fortæller han og sætter nogle af de 1.000 ord på, hvad det sort-hvide fotografi ved siden af fjernsynet betyder for ham. Det forestiller ham, der bliver omfavnet af en kvinde iført kittel og tørklæde. Hun er ansat på Valby Friplejehjem og er en af dem, han betragter som mere end personale: »Jeg har mange gode venner blandt medarbejderne.« På Valby Friplejehjem mangler de ikke personale i dag, og de har heller ikke udfordringer med at rekruttere, fortæller Mette Færch Jessen. Men sådan ser det ikke ud alle steder – slet ikke i fremtiden. Tal fra Finansministeriet viste tidligere i år, at der allerede om ti år risikerer at mangle omkring 15.000 SOSU-assistenter og -hjælpere i ældreplejen. I Dansk Erhverv mener Brian Mikkelsen, at der blandt andet skal investeres mere i velfærdsteknologi, der kan give de ansatte mere tid. Samtidig vil det være en god idé at etablere SOSU-skoler i lande, som »kulturelt set minder om os«, som eksempelvis Filippinerne og Indien, nævner han. »Det vil kunne sikre kvalitet og arbejdskraft, der er uddannet med danske standarder for øje.« Hos Danske Diakonhjem vurderer administrerende direktør Christiane Dahlerup, at det godt kan være en del af løsningen. Men i endnu højere grad vil hun gerne ud og have fat i nogle af alle de unge mennesker, der endnu ikke ved, hvad de skal, og vise, at et job på et plejehjem kræver stor faglighed og giver mening. »Der skal noget stolthed ind i det her fag, for det er faktisk en kæmpe, kæmpe samfundsopgave, du løser,« siger hun. https://www.berlingske.dk/metropol/kaempe-aeldreboom-giver-koebenhavns-kommune-graa-haar-men-werner-schrams